Valg af længde
Hvilken længde, der passer til dig, er lige så individuelt som farven på dine extensions. Det ønskede slutresultat skal gå hånd i hånd med netop dit udgangspunkt. En bestemt længde extensions kan se forskellig ud på forskellige personer, da vi har forskellige højder og forskellige proportioner. Her deler vi nogle tips og tricks til dig, der skal vælge længde, så du får den længde extensions, der er perfekt til netop dig.
Vi har forskellige proportioner
Hent gerne lidt inspiration fra vores billedeksempler,som viser vores to modeller med forskellige længder extensions sat i. Modellerne er henholdsvis 165 cm og 178 cm høje, men husk, at forskellige proportioner afgør, hvor langt forskellige længder går ned.
Obs! Dette er billedeksempler, der viser forskellige længder. Vi anbefaler dog, at du maks. sætter den dobbelte længde af dit eget hår i.
Længde guide, Model 178 cm
Længde guide, Model 165 cm
Ikke mere end dobbelt længde
En tommelfingerregel er, at extensions ikke bør være mere end dobbelt så lange som dit eget hår. Hvis dit hår for eksempel er 25 cm langt fra skilningen, skal dine extensions altså maksimalt være 50 cm. Det er for at kunne skabe en så naturlig overgang fra dit hår til dine extensions som muligt og for ikke at belaste dit eget hår for meget.
Individuelt udgangspunkt
Jo højere du er, desto kortere opleves dine extensions og omvendt. Hvis du gerne vil vide, hvor langt en specifik længde går ned på netop dig, såkan du tage et målebånd, holde det mod det øverste af dit øre og måle 30-70 cm ned – så kan du se, cirka hvor langt den længde extensions går ned.
Begynd med kortere længder
Er du nybegynder? Så prøv gerne vores kortere længder først. Der er meget at tage hensyn til, når det gælder extensions, og jo længere håret er, desto mere pleje kræver det.
Medregn en klipning eller to
Et tip er at klippe dine extensions ind, så overgangen fra dit hår til dine extensions ser så naturlig ud som muligt. Hvis dit eget hår er klippet meget lige over, kan det være nødvendigt at klippe dit eget hår lidt ind, så samlingen ses så lidt som muligt. Extensions har også brug for at få klippet spidser af og til. Hvis du vakler mellem to længder, er det derfor normalt bedre at tage den længere længde, så du kan få lagt et par klipninger ind. Hvis det er nødvendigt at få klippet dine extensions, kan du få hjælp af en frisør!
At kombinere farver eller metoder
Vil du kombinere forskellige farver eller metoder? Nogle farver tilbyder vi i 30-70 cm, men desværre ikke alle. Hvis du vil blande forskellige typer tape eller købe et Clip-ins Medium Volume og et Clip-ins Light Volume, er det en god idé at tjekke, hvilken længde der tilbydes i de respektive farver og metoder.
Lange længder kræver flere extensions
Jo længere hår du vil have, desto flere extensions har du brug for, så overgangen kommer til at se så naturlig ud som muligt. Hvis dit hår skal være længere end 50 cm, anbefaler vi normalt 8–10 pakker tapehår eller Keratin Extensions/Nail Hair samt to Clip-ins Medium Volume. Tænk over, hvor mange pakker hår, du vil føle dig godt tilpas med.